Hvad er angst?

Angst er en naturlig reaktion på fare eller usikkerhed. Man kan sige, at det er et varselssystem i kroppen og sindet, som gør os opmærksomme og får os til at handle. Når angsten er kortvarig og proportionel med situationen, hjælper den os med at fokusere og passe på os selv. Men når den bliver vedvarende, overdreven eller ude af proportioner med den aktuelle risiko, kan den begrænse hverdagen og velværet.

I modsætning til andre følelser, som frygt og vrede, der hjælper os med at handle på en sund måde, fungerer angst ikke på samme måde. Frygt får os til at reagere hurtigt på en truende situation, mens vrede hjælper os med at sætte grænser.

Angst er derimod en reaktion på en trussel, som vi opfatter i vores sind. Den kan få os til at føle, at vi er i fare, selv når der ikke er nogen reel trussel.

Angst kan også beskrives som en maladaptiv tilstand, som betyder at reaktionen ikke hænger sammen med den aktuelle situation og den reelle virkelighed. Ofte er reaktionen ude af proportioner med virkeligheden og den har en tendens til at hænge ved og skabe vedvarende stress, ubehag og uro.

Fordi angst ikke hjælper os med at finde vejen ud af en svær situation, kan vi i stedet bruge den som et signal om, at der er noget uhensigtsmæssigt på spil. Ofte er der tale om en indre konflikt. Denne forståelse kan blive brændstof til personlig udvikling.

Hvordan viser angst sig?

• Fysiologisk: hjertebanken, sveden, muskelspændinger, åndenød eller søvnproblemer.

• Kognitivt: bekymringer, skræmmende tanker, koncentrationsbesvær eller katastrofetænkning.

• Adfærdsmæssigt: undgåelse af situationer, øget påpasselighed eller brug af beroligende strategier.

• Emotionelt: uro, irritabilitet, skam eller følelse af at være overvældet.

Hvorfor opstår angst?

Angst kan være forbundet med tidligere oplevelser, indlærte overbevisninger, biologiske dispositionsfaktorer eller stressende livsbegivenheder. Ofte har angsten tidligere hjulpet dig med at klare svære situationer, men med tiden kan den blive en fast reaktionsmåde, selv når den ikke længere er nødvendig.

Hvornår søge hjælp?

Vi mennesker er primært relationer og det er derfor ikke meningen at du skal stå alene, hvis du bliver overvældet af angst.

Søg hjælp, hvis angsten begrænser dit arbejde, dine relationer eller din daglige funktion, eller hvis du føler dig fastlåst, isoleret eller ude af kontrol. Terapi kan hjælpe med at forstå, hvad angsten beskytter imod, lære konkrete strategier til at regulere kroppens reaktioner og skabe mere ro og handlekraft i hverdagen.

Tegn på at du skal tage din angst alvorligt

• Du undgår arbejde, skole, sociale aktiviteter eller praktiske opgaver.

• Du har symptomer, der varer flere uger/måneder eller bliver værre trods egne forsøg på at håndtere dem.

• Du har hyppig hjertebanken, søvnløshed, åndenød, svimmelhed, gentagne maveproblemer eller andre plagsomme fysiske symptomer.

• Du oplever at have fået nedsat arbejdsevne, skolefravær, økonomiske problemer eller rod i relationer pga. angsten.

• Du har tanker om selvskade eller selvmord, eller at du ikke kan holde dig sikker. Søg straks hjælp.

• Du bruger alkohol eller stoffer til at dulme angsten.

• Du har tidligere psykisk sygdom eller svær traumehistorik, hvor angsten hurtigt kan eskalere.

• Du føler dig ude af stand til at stoppe bekymringer eller kontrollere panikanfald.

Tilknytningmønstre og angst

Tilknytning handler om de tidlige relationer til omsorgspersoner og de indre forventninger, som vi danner om os selv og andre: om vi er trygge ved nærhed, om vi bliver mødt, eller om vi forventer afvisning og uforudsigelighed. Når vores tilknytning er usikker, udvikler vi ofte tilpasningsstrategier for at klare os i relationer. Det kan for eksempel være at trække sig, at være overansvarlig, at søge konstant bekræftelse eller undgå konflikter. Disse strategier kan mindske den umiddelbare ubehag, men de fastholder ofte en grundlæggende følelse af angst og usikkerhed.

Hvordan hænger tilknytningsmønstre og angst sammen?

• Når tilknytningen er utryg, tolker hjernen relationssignaler som potentielle trusler, og kroppen aktiverer forsvarsmekanismer.

• Nogle mennesker bliver påpasselige og kontrollerende for at forebygge afvisning. Det kan give umiddelbar ro, men øger ofte bagvedliggende angst, fordi det fastholder forventningen om fare.

• Andre undgår nærhed og undertrykker behov, hvilket giver midlertidig ro, men øger isolationen og forstærker angst og usikkerhed.

• Begge tilpasninger betyder, at angersignaler (fx mistillid, bekymring, kropslige stressreaktioner) forbliver aktive, fordi de aldrig rigtigt bliver mødt og arbejdet igennem.

Konsekvenser i hverdagen

• Gentagne konflikter, tristhed eller ensomhed i nære relationer.

• Overvurdering af trusselsniveau i sociale situationer eller ved forandring.

• Vanskeligheder ved at søge eller modtage støtte, hvilket ofte opretholder angsten.

• Udfordringer med at sætte grænser, mærke egne behov og skabe bæredygtig nærhed.

Hvad hjælper?

• Identificere dine tilknytningsmønstre og de tilpasningsstrategier, du bruger, så du kan skabe afstand til automatiske reaktioner.

• En tryg terapeutisk relation, hvor du kan øve nye måder at være i kontakt uden at blive overvældet.

• Praktiske redskaber til selvregulering: åndedrætsøvelser, grounding, kropsopmærksomhed og tydelig grænsesætning.

• Gradvis eksponering for relationelle situationer, der udløser angst, så dine forventninger kan genforhandles.

• Arbejde med indre fortællinger, så dine forventninger til dig selv og andre gradvist ændres, og angstens kraft mindskes.

Vil du arbejde med din tilknytning og få redskaber til at mindske angst i hverdagen, kan jeg hjælpe dig med tryg, kropsorienteret og evidensbaseret traumeterapi i dit tempo.