Sådan arbejder jeg med stress
Hvis din udfordring er stress, vil vi naturligvis starte med at finde frem til, hvordan din stress kommer til udtryk og derved få hjulpet dit nervesystem til at falde til ro. Vi vil sammen skitsere dine ressourcer, så du kan begynde at slappe mere af.
Når du har fået stærkere kontakt til dine ressourcer vil vi begynde at arbejde med de mange følelser der formodentlig pisker rundt i din krop. Kontakten til disse følelser og det at lære at forstå, hvilke budskaber de har med sig, skulle gerne give dig mere bevidsthed omkring, hvad stress er, og du vil kunne begynde at frigøre dig fra den.
Jeg vil igennem forløbet lære dig om forskellige groundings teknikker og fysiske øvelser, der kan hjælpe til at reducere stressen. Vi taler også om dine livstemaer, og om der er nogle klare mønstre, der kan være den bagvedliggende årsag til din stress.
Til behandling af stress støtter jeg mig teoretisk op af denne ”tolvtrinsmodel”:
1. Normaliser tilstanden
Det er de mest robuste der rammer gulvet! Hvad var det, der ledte til det her?
2. Alt andet venter
Etabler en ”kiksedåse”: alle de problemer man har, kan puttes her i. Det er i denne periode vigtigt med RO. Derfor skal man træne sin tålmodighed i denne fase.
3. Struktur for dagligdagen
Sluk væguret
Stå ud af sengen
Spis osv.
Det er vigtigt kun at gøre en ting af gangen.
Gå efter hvad der nærer dig og ikke, hvad du skal men, hvad du vil.
4. Inddrag de pårørende
Det er en god idé at bringe dine pårørende med i terapi. De skal blive klar over, at du ikke er doven, men har nedsat funktionsevne. Hvad kunne du godt tænke dig at høre fra dine pårørende?
5. Forbudte ord
Skal, burde, måtte er forbudte ord.
6. Ros og anerkend
Lige nu tager du aktiv deltagelse i din sundhed. Det er væsentligt, det du gør!
7. Stabiliser tilstanden
Mærk, mærk, mærk! Vær opmærksom på lystimpulser. Det er vigtigt, at du går roligt til værks.
8. Begyndende lystimpulser
Vær opmærksom på din kropslige reaktion.
9. Bevidsthed om egen rytme
10. Rolig opstart
Du skal ikke performe 100 fra start. Hold igen! Det er nemmere at skrue op end ned. Øv at sige fra.
11. Integration af egen rytme
Dagligdagen er forhåbentlig anderledes end før stressanfaldene. Vær opmærksom på behov og grænser. Lav ting der er overskuelige. Check dit værdisæt ud.
12. Farvel til gamle vanemønstre
Hurra til at man ikke kan det samme som før. Barren kommer til at ligge lavere.
Et forløb i dit tempo
At arbejde med stress handler ikke om at komme hurtigst muligt tilbage til det, der var før, men om at finde en ny og mere bæredygtig måde at være i dit liv på. Gennem forløbet er fokus på at skabe ro i nervesystemet, genopbygge kontakt til dine ressourcer og udvikle en dybere forståelse for dine behov, grænser og livstemaer.
Stressforløbet tilpasses altid dig og dit tempo. Forandring sker gradvist, og målet er, at du ikke blot får det bedre her og nu, men også opbygger redskaber og indsigt, der kan støtte dig på længere sigt.
Hvis du oplever, at stress fylder i dit liv, er du velkommen til at tage kontakt og høre mere om, hvordan et terapeutisk forløb kan støtte dig i at genfinde balance og retning.