Først og fremmest: Stress er ikke en sygdom, men en belastningstilstand, som kan føre til sygdomme, hvis den ikke behandles.

De fleste mennesker oplever en følelse af stress i løbet af dagen.

Jeg skelner mellem den gode og den usunde stress.

Den kortvarige stress er en tilstand, der gør det muligt at handle hensigtsmæssigt i situationer, hvor man har brug for at handle hurtigt. Her er det en naturlig del af kroppens forsvarsmekanisme, der træder i kraft. F. eks. Hvis vi skal over en trafikeret gade og lyset skifter til grønt for den tunge trafik. Her er det godt, at kroppen får tilført ekstra brændstof, så vi hurtigt kan skynde os over gaden, inden trafikken rammer os. Eller hvis når vi sidder i en eksamens- eller præstationssituation, hvor vi skal yde maksimalt. Her kan vi opleve, at pludseligt kan vi håndtere meget mere end, vi var klar over, vi kunne. Det er den gode stress.

Den usunde stress er, hvis vi igennem længere tid har været udsat for pres udefra  eller befinder os i en identitetskrise. Det kan være omvæltninger i privatlivet, dødsfald i familien, konflikter i parforholdet, skilsmisse, uhensigtsmæssig ledelse på arbejdspladsen. Hvis presset udefra opleves som krav, der overstiger ens ressourcer, kan det føre til usund stress.

Hvornår man oplever stress er individuelt og hænger godt sammen med, hvordan man oplever sine ressourcer og hvordan ens tilgang til verden er. Hvis man ofte identificerer sig med ”den flinke” ” den perfektionistiske”, ”den selvkritiske”, ”den stræbsomme” eller den ”ambitiøse” , kan det være, at man slider på sine ressourcer og derved bliver ramt af den usunde stress. Min erfaring er, at for at få helt bugt med den usunde stress kræver det, at man får øje på de sider af ens personlighed, der leder mod usund stress.

Hvis du har været udsat for stress igennem længere tid, vil du sikkert kunne genkende nogle af de nedenstående symptomer nederst på siden. Hvis du oplever mange af dem, tilrådes det at søge læge for at få afdækket, om symptomerne skyldes stress eller en anden sygdom

Stress og tilknytningstraumer

 Bliver du lettere bliver overvældet, reagerer kraftigt i nære relationer eller har svært ved at finde ro også i tilsyneladende ufarlige situationer? Det kan være at du har et tilknytningstraume, som medfører at du lider af kronisk stress.

Traumer ligger ofte som kropslige spor og i den implicitte hukommelse, hvilket kan føre til  et overaktivt trusselssystem og et underaktivt beroligelses system. Det kan derfor også medføre færre selvreguleringsstrategier

Stress kan være en reaktion på at du en gang har oplevet gentagne svigt, uforudsigelig omsorg eller overbelastning i barndommen, da tilknytningtraumer former vores nervesystem og vores forventninger til nære relationer. Når tilknytningen er utryg, kan hjernen tolke relations signaler som trusler, så stressresponsen aktiveres hyppigere og mere vedvarende. Derfor kan du være eksponeret for kronisk stress, hvis du er utrygt tilknyttet.

Typiske tegn:

·       Konstant indre uro

·       Søvnproblemer

·       Muskelspændinger

·       Hurtig irritation

·       Vagtsomhed i relationer

·       Undvigelse i relationer

·       Følelsesmæssig udmattelse

·       Angst

·       Depression

·       Vanskeligheder ved at bede om eller modtage støtte

Hvad hjælper?

·       Terapi med fokus på tilknytning og regulering

·       Arbejde med nervesystemet: daglige grounding og åndedrætsøvelser, bevægelse, søvn og korte selvreguleringsrutiner

·       Byg pålidelige relationer og øv klare grænser

·       Træn medfølelse og gradvis eksponering for relationelle situationer

Værktøjskasse her og nu:

·       Start med en daglig regulerings øvelse ( eks. Boks-åndedræt)

·       Lav en kort sikkerhedsplan: 2 personer at ringe til

·       Lav en liste over selvomsorgsaktiviter

·       Overvej at føre følelsesdagbog for at opdage mønstre

·       Check in med din kritiske tone og øv at sætte grænser for den

Vejen videre:
Stress er kroppens måde at gøre opmærksom på, at noget er ude af balance. Når signalerne ignoreres over tid, kan belastningen sætte sig både fysisk, psykisk og relationelt.

I terapien arbejder vi med at skabe forståelse for dine stressreaktioner og de mønstre, overbevisninger og livsomstændigheder, der har bidraget til belastningen. Målet er ikke blot at fjerne symptomer, men at hjælpe dig til at genfinde balance, retning og kontakt til dine egne grænser og ressourcer.

Hvis du kan genkende dig selv i nogle af symptomerne, er du velkommen til at tage kontakt og høre mere om, hvordan et terapeutisk forløb kan støtte dig i at håndtere stress på en mere bæredygtig måde.